Den delte by Hebron på den besatte Vestbred har længe været et brændpunkt for vold, med en enklave af hårdføre, stærkt beskyttede israelske bosættere nær den gamle bydel, omgivet af hundredtusindvis af palæstinensere og sikkerhedsstyrker fra både det israelske militær og den palæstinensiske administration. Der er blevet opsat overvågningskameraer ca. hver 100 meter, herunder på husenes tage.

Over hele Vestbredden har det israelske militær igangsat en omfattende overvågningsindsats, for at overvåge palæstinensere ved at integrere ansigtsgenkendelse i et voksende netværk af kameraer og smartphones. Dette overvågningsinitiativ, som er blevet udrullet i løbet af de sidste to år, involverer til dels smartphone-teknologi kaldet Blue Wolf. Denne teknologi gør det muligt for militæret at optage fotografier af palæstinensernes ansigter og matche dem med en billed database, der er så omfattende, at en tidligere soldat beskrev den som de israelske forsvarsstyrkers hemmelige "Facebook for palæstinensere". Denne database facilitere at israeliske soldater kan ved brugen af en app, der blinker i forskellige farver - rød, gul og grøn - advare dem om, hvorvidt en person skal anholdes, tilbageholdes eller efterlades i fred.

Ud over Blue Wolf har det israelske militær installeret ansigtsscanningskameraer i Hebron for at hjælpe soldaterne ved kontrolposterne med at identificere palæstinensere, selv før de fremviser deres id-kort. Et bredere netværk af kameraer, som kun de israelske myndigheder har adgang til, kaldet "Hebron Smart City", giver dem mulighed for overvågning den palæstinske befolkning i realtid og oven i købet til tider også, til at se ind i deres private hjem, som en tidligere soldat har sagt.

"Kameraerne har kun ét øje - til at se palæstinensere", siger Issa Amro, aktivist og medlem af Artists + Allies x Hebron. "Fra det øjeblik du forlader dit hus til det øjeblik du kommer hjem, er du på kamera."

En separat smartphone-app, kaldet White Wolf, er blevet udviklet til brug for jødiske bosættere på Vestbredden. Selv om bosætterne ikke har lov til at tilbageholde folk, kan "frivillige sikkerhedsfolk" bruge White Wolf til at scanne en palæstinensers id-kort, før personen kommer ind i en bosættelse, for eksempel for at arbejde i byggeriet.

Militæret nævnte "Hebron Smart City" i en artikel fra 2020 på hærens hjemmeside. Den viste en gruppe kvindelige soldater kaldet "spejdere" foran computerskærme og iført virtual-reality-briller og beskrev initiativet som en "vigtig milepæl" og en "banebrydende" teknologi til sikkerhed på Vestbredden. I artiklen stod der, at "et nyt system af kameraer og radarer var blevet installeret i hele byen", som kan dokumentere "alt, hvad der sker omkring den" og "genkende enhver bevægelse eller ukendt støj".

I modsætning til grænsekontrollen foregår overvågningen i Hebron i en palæstinensisk by uden at lokal befolkningen bliver underrettet. Denne teknologi er endnu et instrument til undertrykkelse og underkastelse af det palæstinensiske folk på Vestbredden. "Mens overvågning og privatlivets fred er på forkant i den globale offentlige debat, ser vi her endnu en skandaløs antagelse fra den israelske regering og det israelske militær om, at når det drejer sig om palæstinensere, er grundlæggende menneskerettigheder ganske enkelt irrelevante", siger Avner Gvaryahu, administrerende direktør for Breaking the Silence, en organisation af israelske militærveteraner.

Det ironiske ved situationen i H2 - det område af Hebron City, der er under israelsk militærkontrol - er, at for et sted, hvor alle palæstinensere konstant overvåges, føler ingen sig set af det internationale samfund. Samtaler med modige beboere afslører, at den vigtigste opgave i øjeblikket er at handle i solidaritet med disse mennesker, hvis fortsatte eksistens i sig selv er en modstandshandling.

Uden deres udholdenhed ville H2 allerede være blevet et område kun for jøder. Ved at blive ved med at bo i deres huse mod alle odds, ved at holde nogle få butikker på det engang blomstrende gamle marked åbne, ved at passe på oliventræerne, giver de håb om, at denne jord en dag vil blive givet tilbage til de lokale ejere.

Dette er optagelser fra livestream-kameraer, som vi har placeret rundt omkring i H2. Alle viser udsigter af byens forskellige olivenlunde, hvoraf de fleste er over 900 år gamle, og som alle konstant bliver angrebet af bosættere, der ofte sætter ild til dem.

Kameraerne i vores projekt vender tilbage til det uendelige elektroniske blik ved at bruge den samme våbenbaserede teknologi, men i stedet bruge den som en strategi til at opbygge et fællesskab. Vi ønsker at hjælpe med at holde et vågent øje med disse dyrebare træer og vise solidaritet overfor de modige beboere og deres daglige heltemodige handlinger således, at de ikke blot overvåges, men også ses.

{"language":"Dansk","name":"Navn","earliest-memory":"Hvad er dit tidligste minde?","enter":"Enter","about":"Info","hebron-h2":"Hebron H2"}